Faglige tilgange og behandling

Behandlingsindsatsen på Sigridsminde er socialpsykiatrisk, hvor der tages afsæt i den hverdag og i de fællesskaber, den unge har svært ved at begå sig i, og i de færdigheder og forudsætninger de mangler for at kunne tage aktiv del i tilværelsen. Behandlingen er helhedsorienterede, og har til formål at virke og være til gavn for den ung i det daglige almindelige liv og i almene fællesskaber. Derfor er behandlingen tilrettelagt, så den har direkte forbindelse til det liv, de fællesskaber og mennesker den unge er tilknyttet nu og forventes at være i fremtiden.

Behandlingsindsats

Husets med dets fysiske indretning og plads til aktiviteter udgør rammen for behandlingen. Almindelige hverdagsrutiner bruges som pædagogiske redskaber i behandlingen. Arbejdet med hverdagsopgaver er aktiviteter, der gentages og bliver derved indarbejdet som faste rutiner, der er med til at skabe stabilitet og struktur i den unges dagligdag. Rutiners trivialitet er gavnlig for en ustabilt indentitetsfølelse og oplevelse af kaos. Aktiviteterne kræver ingen særlig refleksion eller meltalt overskud at udføre og er med at (gen)etablere kontakt til sig selv, kroppen, tankerne og omgivelserne.

På Sigridsminde er den teoretiske tilgang anerkendende pædagogik, anerkendende samtaler og social læringsteori.

De tre kategorier

Behandlingen er inddelt i tre kategorier: den nære relation – det sociale fællesskab – samfundsfællesskaber, der er inspireret af Axel Honneths(1998) tre sfære for anerkendelse.
Behandlingsindsatsen tager overvejende afsæt i arbejdet med nære relationer og sociale fællesskaber, da det særlig er en indsats her, målgruppen har brug for, i forhold til at kunne knytte an til andre og tage del i aktiviteter og fællesskaber.

Den nære relation: hvor der arbejdes med nære relationelle tilknytningsprocesser, hvor den faglige tilgang, særlig retter sig mod den unges behov, for at kunne føle sig eksistentiel sikker og tryg i relationen til andre og omverden. Dette sker ud fra en relationel tilgang, men også gennem etablering af en fast struktur i huset, med planlagte fælles og individuelle aktiviteter.

 Det sociale fællesskab: Her arbejdes med at udvide den unges aktivitet, til at tage del i sociale fællesskaber sammen med andre unge i huset. Der arbejdes konkret med relationen til andre, der omfatter relationen mellem den unge og personale/andre unge/familie/netværk/venner/sociale medier/ og omverden.

Samfundsfællesskaber: Denne kategori retter sig mod det omgivende samfund. Det er vigtigt at den unge støttes i at deltage i aktiviteter uden for huset, hvilket betyder at den personlige støtte rækker ud i samfundslivet. Det er vigtigt at inkludere unge i fællesskaber, for at undgå social eksklusion og dets konsekvenser.

Intern psykolog

I behandlingsforløbet er tilknyttet autoriseret psykolog, der står for at facilitere og praktisere gruppeforløb, familiesamtaler og samarbejdsmøder med afsæt i behandlingsplan mellem den unge og personale, samt at give supervision til personalet.

Psykologen kan tilbyde kortere kliniske psykologsamtaler, hvis det giver mening i individuelle tilfælde, men er ansat til at yde en indsats, der tager afsæt i den daglige praksis og den unges daglige udfordringer og problemer med konkrete opgaver og deltagelse i fællesskaber.

Familiesamarbejde

Vi har særlig fokus på at samarbejde med familie/pårørende/nærmest netværk, der starter allerede ved indskrivelsen af den unge på Sigridsminde. Vi respekterer, hvis den unge på områder ikke ønsker pårørende involveret, men vi tilbyder at pårørende inddrages i den unges behandlingsplan, gennem deltagelse i månedlige familiemøder, hvor der tales om hvilke problematikker der arbejdes med, hvordan vi gør det, og hvordan forløbet udvikler sig.
Formålet er at indsatsen er gennemgående og fungerer ensartet i hverdagen, når den unge er på hjemmebesøg og evt. senere skal hjemsendes eller ud i anden boform.
Vi samarbejder med eventuel støtteperson til den unges pårørende efter § 54.
Pårørende kan altid kan tage kontakt til os og komme på aftalt besøg hos den unge.

Anerkendende pædagogisk tilgang

Den anerkendende tilgang tager grundlæggende afsæt det relationelle afhængighedsforhold mennesket som socialt væsen har til sin omverden, hvori vi har brug for at kunne føle os eksistentielt sikre og trygge.

Den relationelle interaktion mellem den unge og personale er en metodisk kerneopgave. Den unge ses som aktiv og individuel særegen, hvor det for at udvikle sig har brug for anerkendelse fra både nære relationer og det omgivende samfund. Det sker blandt andet gennem at føle sig set, hørt, mødt og forstået.

I den unges arbejdet med at realisere opgaver og mål, er det væsentligt, den unge oplever at:

  • have værdi som menneske
  • have indflydelse på praksis
  • have selvrespekt, selvtillid og selvværd

I læringsprocessen frem til at udvikle personlige potentialer og realisere sig selv, møder den unge en ansvarlig faglig voksenperson, det kan spejle sig i, og hvor den følelsesmæssige tilknytning opleves at være gensidig.

Der arbejdes metodisk med at den unge er aktiv i processen, ved at tage ejerskab for sine udfordringer og kan se arbejdet som en meningsfuld og værdifuld måde at håndtere og komme gennem sine psykiske/mentale udfordringer.

Social læringstilgang

Social læringstilgang tager afsæt i mennesket set som socialt væsen, hvor relationen og tilknytning til omgivelserne er en forudsætning, for at kunne indgå i læringsprocesser.
Læring ses i dette perspektiv at gå forud for udvikling. Det er gennem deltagelse i den daglige praksis både i og uden for botilbuddet at læring finder sted, der videre fører til at kunne vurdere, hvordan den personlige udvikling sker.

Lærerprocesser udspiller sig i den praksis borgeren befinder sig i, hvilket vil sige i fællesskabet og samarbejde omkring udførelse af hverdagsrutiner.
Gennem deltagelse i praksis er det muligt at lære at kende til egne ressourcer og udfordringer og hvilke muligheder og begrænsninger, der er for deltagelse i fællesskabet gennem dagligdagsrutiner.

Metoden tager afsæt i de sociale interaktioner, der udspiller sig på botilbuddet i dagligdagen.
Personalet samarbejder med den unge om at skabe en struktur i dagligdagen, hvor deltagelse i hverdagslivets opgaver, der også er uddannelse og beskæftigelse udgør rammen for de udviklingsmål der arbejdes med.
Det pædagogiske personale sørger for at skabe og holde en struktur, så der er overensstemmelse mellem de læringsprocesser, der finder sted og de mål der arbejdes med og at det er muligt at følge op på disse.
Læringsprocesser omkring opnåelse af udviklingsmål foregår som cirkulære processer, der sker på baggrund af daglig interaktioner med det pædagogiske personale, hvor personalet guider, støtter, vejleder og motivere den unge til at kunne håndtere sine udfordringer.

Anerkendende samtale

Samtalen er grundlæggende med til at understøtte relationelle læringsprocesser, hvor den unge i dialogen kan blive bevidst omkring sig selv, sine behov og udtryk og hvordan det modtages og opleves af omverden.
Læringsprocesserne sker i et samspil med omgivelserne, hvilket betyder at personalets pædagogiske praksis er væsentlig. Dialogen understøtter den unges mulighed for at blive fortrolig med sine ressourcer, værdier, udfordringer og indstillinger.

I den anerkendende samtale tages den unges perspektiv alvorligt. Vi arbejder ud fra, at det er gennem den unges perspektiv og oplevelse af verden, at vi som personale kan finde frem til, hvad den unge har behov for hjælp til, hvordan hjælpen skal ydes og hvilket tværfagligt personale, der skal samarbejde med den unge, i forhold til specifikke problemstillinger.
Gennem samtale med den unge, forsøger vi at forstå problematikkerne fra den unges perspektiv. Vi undersøger, hvad deres grunde er, til at agerer og reagere som de gør, og hvilken betydning det har for dem. Det er særligt i forhold til betydningen at det er muligt at sætte ind med støtte, guidning og motivering. Ved at tale om betydningen af et problem, giver det mulighed for at reflektere over, hvordan det opleves/sanses. Hvordan det påvirker dagligdagen, måden at se omverden på og hvordan det gør det muligt/umuligt at være sammen med andre på.

Formålet med at tage afsæt i den unges perspektiv, er at komme det ”gab” i møde, der kan opstå, når personale tager afsæt i et problem, der fra et fagprofessionelt perspektiv virker åbenlyst, men ikke tager udgangspunkt i den unges oplevelsesverden.
Ved at kende til den unges perspektiv, er det muligt at indlede et samarbejde, hvor den pædagogiske praksis og de pædagogiske mål, tager afsæt i den unges aktuelle tanker og forestillinger.

Tværfagligt samarbejde

Den faglige indsats er helhedsorienteret, hvor vi lægger stor vægt på at samarbejde med anbringende kommune, pårørende, fagprofessionelle og nærmiljøet.

I forhold til pårørende og netværk vægter vi både den formelle og uformelle kontakt. Formelt inddrages pårørende i den unges behandlingsplan, med beskrivelser af, hvordan der konkret støttes, arbejdes og følges op på indsatser. Ønsket er at indsatsen er gennemgående og fungerer ensartet i hverdagen, når den unge er på hjemmebesøg og evt. senere skal hjemsendes. Vi samarbejder også med eventuel støtteperson til den unges pårørende efter § 54.
Ud over statusmøder med anbringende kommune, inviteres pårørende til at deltage i familiesamtaler halvårligt, hvor den unge, kontaktperson og leder deltager.
Vi ønsker at kontakten er gensidig, hvilket betyder at pårørende altid kan tage kontakt til os og komme på besøg.
Vi vægter den uformelle kontakt lige så højt som den formelle og laver i løbet af året forskellige arrangementer, hvor vi inviterer forældre, søskende og bedsteforældre til blandt andet adventsarrangement, sommerfest og påskefrokost.

Sigridsminde har tilknyttet psykolog, der yder supervision til personalegruppen og gruppeforløb til unge med sammenfaldende problematikker.
Vi samarbejder med Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, Roskilde, Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik, Holbæk, Den kommunale ungeindsats, special- og erhvervsskoler, almenskoler herunder også videregående uddannelser. Vi samarbejder også med almen- og speciallæger, ergoterapeut og præsten i Rorup.
Vi bruger organisationer som sind, psykiatrifonden og PSYKINFO under region Sjælland, der blandt andet tilbyder relevant information, foredrag og oplæg.
Vi opfordrer unge til at bruge frivillige foreninger og væresteder i nærmiljøet, der på forskellige måder tilbyder hjælp, aktiviteter og samvær. I Roskilde findes blandt andet: Headspace, Ventilen, Gadespejlet, SIR 98, INSP!.