Faglige tilgange og Faglig indsats
Faglig indsats
Der ydes støtte til voksne i alvorlig mistrivsel med psykiske og adfærdsmæssige lidelser.
Den faglige tilgang er recovery-orienteret, hvor borgeren er aktiv i egen udviklingsproces med at komme sig til en meningsfuld og selvstændig tilværelse.
Desuden anvendes anerkendende pædagogik og personlige samtaler. De faglige tilgange griber i den daglige praksis ind i hinanden og anvendes med forskellig vægt ift. problemstillingerne.
Kerneydelsen i det pædagogiske arbejde er relationel.
Borgeren tilknyttes en primær kontaktperson, der er gennemgående i borgerens forløb. Kontaktpersonen har én til én støttetimer, der giver særlig kendskab til borgerens behov, ønsker, mål og drømme.
Indsatsen er helhedsorienteret og koordinerende med vægt på samarbejde med:
- Pårørende, nære relationer, netværk
- Sagsbehandlere
- Lokalsamfundet, herunder beskæftigelse
- Specialskoler
- Psykiater, behandlere
- Peermedarbejdere
- Distriktspsykiatri
- UU-vejledning Roskilde
- CAS- Center for Stof og Alkoholafvænning.
Sigridsminde er åbent hele døgnet, hele året.
Faglige tilgange
Recovery
I et recovery-orienteret perspektiv tilskyndes borgeren til at tage aktiv del i sin egen helbredelsesproces. Den fagprofessionelles rolle er at understøtte borgerens vej til selvindsigt, og at finde frem til egne behov, mål og drømme og derigennem få en selvstændig tilværelse.
Målet i et recovery-orienteret perspektiv er ikke nødvendigvis at blive helbredt for sin psykiske lidelse, da mange har accepteret symptomer fra lidelsen som et livsvilkår. Vi har i højere grad for øje at finde frem til, hvilke hjælpende instanser og fællesskaber, der nu og i fremtiden understøtter en meningsfuld tilværelse.
Definition af recovery i et socialpsykiatrisk perspektiv:
Recovery er en dyb social, unik og fælles proces, hvor vores levevilkår, materielle omgivelser, holdninger, værdier, følelser, færdigheder og/eller roller forandres.
Det er en måde at leve tilfredsstillende, håbefulde og gensidige liv sammen med andre, selv om vi fortsat kan opleve vanskeligheder og problematiske erfaringer.
Recovery indebærer, at vi indgår i nye sociale og materielle sammenhænge og deltager i åbne dialoger, hvor nye måder at forstå og håndtere vores situation, kan udvikles, i takt med at vi bevæger os igennem og forbi den psyko-sociale-materielle krise (Topor, Larsen, Bøe, 2004).
Anerkendende pædagogik
Den anerkendende tilgang tager afsæt i det relationelle afhængighedsforhold mennesket som socialt væsen har til sin omverden, hvori vi har brug for at kunne føle os eksistentielt sikre og trygge.
Den relationelle interaktion mellem borger og personale er en metodisk kerneopgave, hvor borgeren skal have en oplevelse af at føle sig set, hørt, mødt og forstået.
Borgeren ses som aktiv og individuel særegen, der for at kunne udvikle sin identitet, har brug for anerkendelse fra både nære relationer og det omgivende samfund.
Interaktionen er væsentligt for at kunne opleve samhørighed i fællesskabet, der gør det i stand til at realisere opgaver og mål.
Til at opnå dette er det væsentligt, at borgeren oplever at:
- have værdi som menneske
- have indflydelse på praksis
- have selvrespekt, selvtillid og selvværd
Gennem interaktionen med nære betydningsfulde relationer kan borgeren blive fortrolig med sine ressourcer, indstillinger til tilværelsen og værdier. De kan opleve dem blive modtaget og anerkendt.
I den faglige tilgang er fokus på lærerprocesser og udvikling omkring tilknytnings-, tilpasnings- og adfærdsforhold. Processerne udspiller sig i den praksis borgeren befinder sig i, hvilket vil sige i fællesskabet og samarbejde omkring udførelse af praktiske opgaver i hverdagen.
Gennem deltagelse i praksis er det muligt at lære at kende til egne ressourcer og udfordringer, og hvilke muligheder og begrænsninger der er for deltagelse i fællesskabet.
Jeg-støttende samtale
Samtalemetoden anvender et kognitivt/mentalt perspektiv, der gør det muligt at blive bevidst omkring psykiske/mentale udfordringer og behandle dem eksplicit.
Ved at samtale omkring fx en diagnose, dets symptomer, dets måde at virke på og hvordan det opleves, er det muligt at blive bevidst omkring, hvilke tanker der fylder og hvordan de kan behandles. Formålet er at gøre det muligt gennem samtale at behandle sygdommen/udfordringer eksplicit, og få øje på andre sider af sig selv, der skal medvirke positivt i processen til at komme igennem udfordringer.
Samtale kan finde sted i mange hverdagssituationer og som planlagt aktivitet. Det er borgerens behov og/eller en konkrete situation, der er afgørende for hvor og hvordan samtalen finder sted.
I nogle situationer kan det være hensigtsmæssigt at lave en walk and talk, og i andre at strukturere aktiviteten, således at det sikres, at den finder sted, og sker inden for en fastsat tidsramme.
Samtale indgår som en del af behandlingen, der har afsæt i borgerens handleplan med indlagte mål og delmål.